Det blev til en smuk rødbedesuppe med personlighed og kant - og med kun 54 kcal pr 100 g. Rødbeder kan godt ha' en lidt 'jordet' smag - men det kan en smule syre, eller som her ingefær, gør meget ved.
Rødbede, rødløg, hvidløg, gulerod, røde linser, olivenolie, revet ingefær, stødt spidskommen og stødt koriander.
Vand, skyr, en lille kvist frisk rosmarin og Herbamare urtebouillon.
En gryde varmes op med olien. Rødbede, løg, gulerod. ingefær og hvidløg sauteres i ca 5 minutter. Krydderierne tilsættes og sauterer med i et par minutter. Tilsæt linser, bouillon og vand nok til lige akkurat at dække. Læg rosmarinen i gryden og lad den koge med.
Lad gryden simre i ca 20 minutter til det hele er meget mørt. Fisk rosmarinkvisten op og blend suppen *wroom wroom* med en stavblender. Juster med mere vand hvis den er for tyk. Tag lidt skyr fra og rør lind med en smule vand - og kom resten i suppen. Smag til med lidt tabasco, urtesalt og masser af friskkværnet sort peber.
Server suppen i en opvarmet skål.
Kom den rørte skyr på toppen. Pynt med rosmarin hvis det skal være festligt - eller drys med lidt spidskommen.
Kcal-regnskab:
200 g rødbede = 102
100 g gulerod = 36
60 g rødløg = 28
6 g ingefær = 4
5 g hvidløg = 8
30 g røde linser = 108
5 g olivenolie (1 tsk) = 45
5 g Herbamare = 16
100 g skyr = 60
I alt: 407 kcal - "Gratis": 1 tsk spidskommen, 1 tsk koriander, rosmarin, tabasco, vand, urtesalt og peber.
Du kan sagtens bruge min udregning - men du skal kende vægten på din færdige suppe. Vægten kommer jo an på hvor meget vand du tilsætter og hvor længe den får lov til at koge.
Min suppe vejede 750 g i alt - og det giver følgende regnestykke:
407: 750 = 0,54 (pr 1 g) x 100 = 54 kcal pr 100 g.
Jeg spiste en portion på 350 g - så det var kun 189 kcal jeg fik indenbords på den 10. fastedag. Resten af suppen gemmer jeg i fryseren til en anden fastedag.
Note: efter ædegildet i går var det rart med en fastedag. Jeg følte mig kun en smule sulten ved 15 tiden, men det var forbigående. I morgen skal jeg både spise frokost og aftensmad ude - og lørdag skal jeg til bryllup. Den næste fastedag er derfor søndag.
Den ser skøn ud- uhmmm!
SvarSletDet ser lækkert ud! Fik du morgenmad så? Eller? Kan ikke lige se noget sted hvor mange timer du faster helt...
SvarSletTusind tak :-)
SletNej, fik kun en portion suppe på 189 kcal - og ikke andet i de timer fasten varede. Jeg fastede fra kl 20 onsdag til kl 10 i dag.
Tak :)
SletFandt FAQ.
I morgen gennemfører jeg min 4. fastedag :)
Super ;-)
SletNu spørger jeg også her ....
SvarSletVil det sige fasten "kun" er fra 20.00 til 10.00 formiddag?
Må man drikke og hvad
Min faste gik fra kl 20 onsdag til kl 10 fredag = 38 timer
SletLæs FAQ (der er link i øverste højre hjørne) - der får du svar på alle spørgsmål ;-)
Hej Malou
SvarSletKan man bruge noget andet i stedet for Herbamare? Og kan du kort fortælle om hvorfor du bruger det der Herbamare i stedet for f.eks. alm. bouillon?
Hilsen Ellen
Hej Ellen
SvarSletMan kan bruge lige den bouillon man har lyst til - det kræver blot en anden udregning.
Jeg bruger Herbamare fordi jeg spiser økologisk hvor jeg kan og sætter pris på 'rene' produkter - og fordi det smager pragtfuldt. Knorr indeholder f.eks smagsforstærkere (mononatriumglutamat, dinatriumgunylat, dinatriumosinat), hærdet vegetabilsk fedtstof (margarine) og farvestof (E 150 c) - det hejs vil jeg ikke ha' i min krop.
Glad hilsen
Malou
Fin opskrift, men hvis det er som slankekur, så er det ikke godt at bruge kogte gulerødder, da de indeholder meget sukker.
SvarSletTak. 5:2 er ikke i sig selv en slankekur - men en sund livsstil, med et naturligt medfølgende vægttab. Man holder sig under 500 kcal 2 dage om ugen og spiser 'almindeligt' ugens 5 øvrige dage. Den 500 kcal bestemmer man selv hvad man vil veksle til - og den her suppe et en god valgmulighed :)
Slet