mandag den 12. august 2013

3. fastedag...

Efter en weekend med masser af mad stod den igen på faste. Sidste måltid før fasten var torsk i karry som blev indtaget i aftes kl 19:30 - og det var dagens mål at faste helt så længe som muligt.

Dagen startede derfor med masser af urtete. Min favorit kombi fra Pukka: et brev Three Fennel og et brev Detox (som hedder Pure i DK).

Det blev efterfulgt af nogle store glas te på tørret frugt.

Og hen på eftermiddagen lavede jeg et glas kogt vand med ½ tsk lakridspulver. Det var sødt og lækkert - og hjalp med at holde sultfornemmelsen i skak.

Kl 18:30, efter 23 timer, valgte jeg at spise et måltid - for jeg kunne ikke rigtig overskue en nat uden at ha' fået noget i maven og der skulle gerne være mindst 12 timers faste til bagefter. 

Det blev til et ret så smagfuldt restemåltid, boostet med lidt ekstra protein.


I fryseren hentede jeg den portion Ild i røret jeg havde gemt fra 1. fastedag. Den hakkede jeg over med en stor kniv og smed resten tilbage på frost. Det blev også til noget frosset spinat, en rest quinoa og 3 dl Herbamare urtebouillon.


Desuden valgte jeg at tilsætte noget skyr for ekstra protein og lidt olivenolie. Man skal huske at få både protein og fedt.

Vandet blev kogt op med Herbamare, Ild i røret blev tøet op i bouillonen og fik følgeskab af spinat, skyr og olie. Efter et opkog blev retten smagt til med salt og peber - og blev serveret med den kogte quinoa.

Kcal-regnskabet:
 

¼ portion Ild i røret = 125
150 g spinat = 30 

8 g Herbamare = 26
8 g olivenolie = 70

50 g skyr = 30
40 g kogt quinoa = 70

I alt: 351 kcal + "gratis" 3 dl vand, salt og peber.


Note: God og mættende ret, dejligt bare at kunne spise med ske. Må spise helt op til 149 kcal mere i dag, men vælger at faste videre i 16 timer og bryde fasten kl 11 på spisedagen. 

8 kommentarer:

  1. Imponerende. Jeg vil så gerne prøve,men orker bare ikke en knurrende mave midt i kontorlandskabet. Jeg kan dog forestille mig, at de smagfulde teer kan hjælpe lidt på det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Kroppen vender sig hurtigt rytmen. Tror faktisk slet ikke min mave rumlede i løbet af dagen. Men ja, varm te med smag hjælper bestemt.

      Slet
  2. Hej Malou, det er spæmdendeat følge 5.2 kuren, men bliver liidt forvirret med alle de timer du skriver, faster du 2 dage i træk eller hvordan skal det forstås? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej :-)

      Nej, ikke 2 dage i træk - men 2 lange træk. Dagen før fasten spiser jeg aftensmad ca 18:30 - og så spiser jeg 1 fastemåltid ved 17-18 tiden på fastedagen - og spiser så først igen dagen efter kl 11 (og normalt til jeg skal faste igen). Det er den rytme der passer bedst for mig :-)

      Slet
  3. Okay så er jeg med, følger med, er spændt på at høre hvordan det går, man har jo hørt meget om det de sidste par uger :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg skal love for at 5:2 er i vælten i tiden. Jeg tror det gælder om at man sætter sig grundigt ind i principperne og så finder sin egen rytme :-)

      For mig et et måltid bedst - for andre er det måske 2 eller 3.

      Skal du selv forsøge dog?

      Slet
  4. Jeg er også ved at afprøve 5:2 Kuren og skriver mine erfaringer ned på: http://sundfaste.dk

    Michael

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Michael

      Jeg har været forbi og kigge. Kan se vi har valgt at gøre det lidt forskellig. Og jeg syntes det er rigtig spændende at se hvordan man tilpasser diæten til at passe til en personligt.

      Den madplan Maria har lagt ind kunne jeg på ingen måde følge. 3 små måltider holder jo maven i gang og gør ekstra sulten. Kate Harrison anbefaler at man ikke indtager juice og frugt (med undtagelse af visse bær) på fastedagene. De påvirker blodsukkeret meget og gør meget mere sulten - og irritabel hvis man er uheldig.



      Slet