Så oprandt fastedagen hvor jeg kørte igennem i 36 timer uden at spise overhovedet.
Det eneste jeg indtog var vand, te med sukrin og en Coke Zero. Jeg har erfaret at koldt vand kan give ondt i maven og at vand med stuetemperatur bekommer mig bedst.
Dagen forløb uden de helt store problemer - dog med en forbigående følelse af sult kl 14.30 og 22:45. Havde det ikke dårligt eller var utilpas på noget tidspunkt. Ingen hovedpine eller svimmelhed. Er begyndt at veksle mellem 5:2 og 4:3 - og vil overveje at faste på denne måde en gang om ugen på 4:3. Nu er jeg meget spændt på hvordan maven reagerer på fast føde.
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet at jeg nogensinde ville kunne undvære mad i 36 timer. Det siger noget om hvad kroppen er i stand til at vænne sig til. Det er dog ikke noget jeg vil anbefale at lægge ud med - lad kroppen vænne sig til kortere perioder og let faste først.
Ugens fastedage bliver tirsdag og torsdag. Det bliver en ret vild uge med cocktailparty, restaurant besøg og et bryllup - og jeg har tænkt mig at spise og drikke som det passer mig (hvilket betyder så meget maven kan rumme).
Og netop det med mavens kapacitet er noget jeg er blevet meget opmærksom på. Specielt når det gælder stivelse og kompakte fødevarer bliver jeg lynhurtigt mæt. Både fredag og søndag fik jeg kartoffelmos og efter bare 4-5 bidder lå det meget tungt i maven. Jeg må indrømme at det kan være en udfordring at nå mit TDEE de fleste dage - så løsningen er at spise mere god olivenolie i mine retter på spisedagene. Kroppen har brug for fedt for at kunne forbrænde fedt og man skal endelig ikke spare på kalorierne på spisedagene.
Og nu er det blevet tid til det første måltid i 36 timer - tror det skal være havregrød med tørrede kirsebær, ahornsirup og en god klat økologisk smør.
Hej Malou.
SvarSletJeg kom til at tænke på, hvorfor du nogle gange laver en 4:3'er? Jeg gør det samme i denne uge og jeg ved ikke helt, om det er fordi jeg er utålmodig ifht. vægttabet eller om det er fordi jeg kan li' fastedagene - jeg hælder dog faktisk til det sidste!
Mvh.
Edith
Hej Edith
SletJeg syntes simpelthen at 4:3 er nemmere end 5:2 - det giver en meget bedre rytme at faste på den måde for mig. Men jeg tror det er meget individuelt. Jeg glæder mig til fastedagene - de er Så afslappede.
Jeg er på ingen måde utålmodig med vægttabet. Det ser jeg kun som en ekstra bonus. For mig handler det om at få det bedre OG spise de lækre ting jeg elsker ;-)
Denne weekend oplevede jeg faktisk også, for første gang, at jeg ikke havde helt den samme kapacitet som tidligere. Var ikke sulten om morgenen og en alm. dejlig frokost med æg og rejer + nye kartofler med bacon og purløg, begge på rugbrød, var næsten i overkanten af hvad jeg kunne klare... Jeg havde ikke regnet med at det ville ske så hurtigt. Det er jo helt fantastisk. (Jeg har min 9. fastedag i dag)
SvarSletHilsen Anne
Mavesækken skrumper godt nok hurtigt ind. Jeg kan godt nok heller ikke magte ret store måltider af gangen længere.
SletJa, det er dejligt. Så kan man jo spise chokolade ed god samvittighed for at nå sit TDEE - det fylder jo ikke så meget i maven ;-)
Puha ... man skal i hvert fald ikke forsøge sig med overspisning af pizza aftenen før en FD - var sulten lige fra morgenen i går, og frokosten hjalp ikke så meget, som den plejer, så det blev en laaaang FD! Det gør jeg ALDRIG mere - så hellere chokolade ;-)
SvarSletEr svært begejstret for din blog, Malou. Godt arbejde :-)
Stivelse er en kælling! Yikes, det kan jeg alt for godt nikke genkendende til. Spiste 20 stk sushi til aftensmad i går og er virkelig sulten på fastedagen i dag. Det skal vist med i planerne fremover ;-)
SletIh, tusind tak - jeg er glad for at du kan lide det jeg laver :-)
Ja, man lærer altså lidt om konsekvenserne af forskellige typer mad på denne diæt! Jeg har aldrig gidet at gå på nogen form for kur eller diæt før, så det er ret nyt for mig med al den krops- og madbevidsthed. Godt man kan søge lidt hjælp og erfaring fra hinanden her og på fb :-)
SletJa, det skal jeg love for. Det er virkelig dejligt endelig at få lidt kontakt med kroppen :-)
SletJaha, det er super dejligt at med andre at udveksle erfaringer med :-D