Dagens 2. fastemåltid var en varm ret kl 19:00.
Masser af grøntsager, lækker røget kylling og varme caribiske krydderier.
Det blev en rigtig Stop Spild Af Mad ret, for der var rødløg fra torskerognssalaten, fennikel fra fennikelremouladen og snittet hvidkål fra Ild i røret tilbage.
Squash, fennikel, gulerod, rødløg og bladselleri blev snittet i mundrette stykker. Er det nødvendigt at sige at grøntsagerne først skal vejes efter de er klargjort?
Kålen var snittet og skulle blot vejes.
I fryserens dyb havde jeg fundet et bryst fra en røget kylling.
Det tøede jeg op og hev i store lunser.
Krydringen bestod af urtesalt og denne Rasta Pasta fra Mill & Mortar. Det er en laber krydderblanding af gurkemeje, ingefær, koriander, spidskommen, bukkehornsfrø, laurbærblade, sort peber, cayennepeber, hvidløgsgranulat, muskatblomme, kanel, paprika og citrontimian.
Kender du vandstegning? Jeg kalder det dog ikke at stege, men at sautere. Alle grøntsagerne, undtaget kålen, blev sauteret sprødmøre i vand inden kyllingen blev tilsat sammen med krydderierne. Et par minutter senere kom kålen til og sauterede med til den var faldet sammen. Der blev smagt til med urtesalt og den færdige ret blev drysset med snittede selleriblade.
Kcal-regnskab:
116 g kyllingebryst = 128
150 g hvidkål = 45
30 g rødløg = 14
55 g fennikel = 17
53 g gulerod = 20
75 g bladselleri = 17
100 g squash = 16
I alt: 257 + "Gratis" krydderi og urtesalt.
Note: Stor portion. Ret så stærk. Kunne godt bruge lidt mere væde - så gem evt lidt kcal til urteboullion.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar