fredag den 20. september 2013

19. fastedag: Wok med Shirataki nudler...

En smertefri fastedag hvor jeg slet ikke følte sult på noget tidspunkt. Besluttede mig dog for at lave et let måltid til aften, da jeg havde nogle rester jeg gerne ville ha' brugt. 

Det blev til en lækker wokret med masser af grøntsager. kylling og de sjove kalorielette nudler - og så et godt skud koriander på toppen.

Jeg havde lyst til en masse forskellige grøntsager. Du kan se opskriften og fremgangsmåden på retten lige her.

Kender du Shirataki nudler? De er lavet af vand og konjac-rod. De indeholder stort set ingen kulhydrat og der er kun 5 kcal pr 100 g. Det gør dem meget egnede til at spise på fastedagene - og de passede jo perfekt til min wokret. Du kan købe nudlerne lige her.

Nudlerne minder mest af alt om veremicelli (tynde risnudler) - både i tekstur og smag.

Bestemt ikke nogen dårlig aftensmad på en fastedag. Jeg lavede en stor portion, men anrettede og spiste kun halvdelen. Så dagens indtag var på ca 230 kcal.

Kcal-regnskab:

150 g Shirataki nudler =8
82 g kylling = 91
120 g peberfrugt = 36
134 g fennikel = 42
60 g rødløg = 28
90 g gulerod = 33
35 g bladselleri = 8
188 g squash = 30
95 g broccoli = 33
4 g chili = 2
6 g ingefær = 5
3 g hvidløg = 5
14 g olie = 124
16 g soja = 16
10 g koriander = 3

I alt: 464 kcal

Resten bliver spist til frokost i dag. I dag står der bøf på menuen. Og i morgen er der atter en fastedag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar