mandag den 9. september 2013

Farvel til spisedagene - med et brag af en weekend...

Det her bliver det sidste indlæg om hvad jeg spiser på mine spisedage - i hvert fald her på bloggen. Det er for meget for mig at drive 2 blogs - og derfor kommer det til primært at handle om fastedagene her. Har nogen lyst til at følge med i hvad jeg udvikler af opskrifter og ellers forlyster mig med foregår det her på Klidmoster.dk.

Sikke en weekend. 3 vilde spisedage i rap. Fredag morgen på Food Festival fik jeg en virkelig god morgenmad med grød, skyr, grønt og masser af fuldkorn.

Frokosten var en pragtfuld muslingesuppe med hokkaido og karry.

Aftensmaden blev indtaget på Memphis Roadhouse sammen med min søster. Der var rigeligt med både vådt og tørt. Her en Bourbon Sour.

Et par øl og 3 x Pickleback Shots (bourbon & syltelage) blev det også til.

Hotwings til deling.

Og også en dele-real deal nachos. Jeg glemte at knipse hovedretten - men den var ribs med pickle pot.

Og på hjemvejen blev det til en sunday fra McD med ekstra karamel.

Lørdag spiste jeg kun lidt forskellige smagsprøver på Food Festival i løbet af dagen. For aftensmaden skulle indtages til Villa Supreme. Hold nu fast: 27 servering + vin blev det til. Her nøjes jeg dog med at vise et par udvalgte serveringer frem (der kommer et selvstændigt indlæg på den anden blog senere):

Vi skulle bla 'fange' vores egen ørred.

Den blev serveret med syltede løg, ramsløgspuré og lakserogn.

Tatar af hestemørbrad.

Dansk sort-hummer med aske, rødbede og kaviar.

"Græsplæne" med snegle, myrer og græshoppe.

Et snedigt æble med overraskende fyld.

Dessert anrettet direkte på bordet. Skyr, marengs, bær og masser af lir....

Det var en vild gastronomiske oplevelse. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Men der var ikke tid til at puste ud andet end natten over. For søndag var jeg dommer til DM i hotdog på Food Festival. Der var 8 gourmethottere i den moderne kategori som skulle smages og bedømmes. Her får du også lige et par af de bedste (mere på den anden blog senere):

Det danske grilllandshold diskede op med en pølse af pulled pork og en masse gode elementer.

Wassim Hallal fra Frederikshøj fik en flot 2. plads med denne frække franske sag af pattegris hele vejen igennem. 

Og Paul Cunningham fra Henne Kirkeby Kro rendte med guldet for denne hotter - som er en dessert. 'Pølsen' var en is på dulce de leche og brødet en doughnut - tilbehøret var lemoncurd-sennep, marmelade-ketchup, vaccumsyltede agurker og sprøde ingefær 'løg'.

Du godeste, sikke en crazy weekend. Vægten siger ikke + 1,6 kg af ingen grund. Men jeg har nydt hver en bid - og det er jo det vigtigste. Nu er jeg tilbage i fastemode - og har fastet i dag. Og jeg tager i morgen med for at se hvordan 2 dage sammenlagt påvirker kroppen. 

I morgen rejser jeg 1 uge til København, så der bliver ikke opdateret så meget herinde så længe.

4 kommentarer:

  1. Gudsketakoglov for, at der ikke kommer flere opdateringer à la denne herinde mere - ellers havde jeg været nødt til at boycotte din blog på fastedage! Mamma mia, jeg er sulten nu...! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, det var også skrækkeligt at sidde på fastedagene og skrive om det man havde spist på spisedagene :-D

      Slet
  2. Hvor ser det bare ubeskriveligt lækkert ud - altsammen! Jeg blev også helt inspireret til at tage forbi McD og få en sunday;)

    Carrymystyle.com

    SvarSlet