Endnu en 0 kcal fastedag gik i kuk. Ikke fordi jeg var specielt sulten, men fordi jeg var voldsomt inspireret. I går da jeg lavede blomkålsmos fik jeg nemlig en idé som skulle prøves af - kylling i karry, med en "opbagt sauce" lavet på blomkål.
Eksperimentet lykkedes og jeg fik fremtryllet den labreste kylling i karry - med smag, fylde og masser af grøntsager. Og i portionen på billedet er der kun ca 140 kcal.
Jeg hev de ting frem jeg havde i huset. Blomkål og Herbamare skulle udgøre basen til saucen. Det blev til en ret traditionel karrysauce......well, smagsprofilen blev i hvert fald. Med løg, æble og karry - som mormor lavede den. Jeg valgte at komme lidt gulerod og broccoli for at give ekstra fyld. Posen med shirataki-ris sendte min søster til mig med posten så jeg kunne prøve dem. De kan købes her.
Blomkålen snittes mellemfint, dækkes med vand og simres mør. Den drænes derefter for det veste væde, tilsættes Herbamare (som den er) og blendes med en stavblender. Æble og løg snittes fint - og sauteres i lidt olie.
Når det er ved at være mørt drysses det med karryen, som får lov til at stege med i et par minutter. Det 'vækker' de aromatiske olier i krydderiet og er med til at udvikle en dybere smag.
Gulerod og broccoli blev snittet ret fint. Jeg hev det sidste bryst af min sommerfuglekylling op af fryseren og skar i tern. Og så var retten lige til at samle.
Blomkålspuréen varmes op med æble/løgblandingen. Der tilsættes vand til den ønskede konsistens er nået. Husk at man kun kan gøre den tyndere, og ikke tykkere igen, så lidt vand af gangen. Saucen justeres evt med lidt ekstra karry, urtesalt og et par dråber æblecidereddike. Grøntsagerne og kyllingen tilsættes og simrer med i et par minutter mens 'risene' gøres klar.
Shirataki-risene drænes for den væde de ligger i og skylles grundigt. De overhældes med kogende vand og står 1-2 minutter, drænes igen og så er de klar til brug.
Jeg anrettede ca halvdelen af 'risene' og halvdelen af retten......og dryssede med hakket frisk koriander. Nøj, det var lækkert. Men jeg spiste ikke mange bidder før min mave begyndte at sige rolig nu Mulle, du er jo ikke særlig sulten - og så måtte jeg stoppe igen.
Så meget måtte jeg levne. Det er weird, eftersom det er min 2. fastedag i træk. Det eneste jeg har fået siden søndag aften er gårsdagens pølser med mos.
Men nu er der i hvert fald super nem frokost klar på køl til i morgen.
Kcal-regnskab:
200 g blomkål = 50
5 g Herbamare = 16
35 g løg = 16
24 g æble = 14
6 g karry = 21
2 g olie = 18
100 g kylling = 110
20 g broccoli = 7
30 g gulerod = 11
100 g shirataki-ris = 5
I alt: 268 kcal - "Gratis": Urtesalt, æblecidereddike og koriander
Jeg lavede en karryret den anden dag, hvor de tilsatte græskartern kogte helt ud og jævnede saucen så den blev tyk og cremet. Skulle ikke engang blende, men rørte bare lidt. Supersmart og meget lækkert. Græskartypen ved jeg ikke hvad hedder, men den var på størrelse med en hokkaido, men mere flad og helt gul.
SvarSletDet var måske en ide til næste karryret.
måske tager jeg fejl men er 24 gram æble = 24 kalorier. 100 kalorier pr 100 gram ?
SvarSletjeg får det til 50 kalorier pr 100 gram. Er jeg helt forkert på den.
Hej. Ups, det er en tastefejl af de slemme - der skulle stå 14 kcal. Tak, jeg retter det med det samme :-)
SletJeg vil lige også sige at jeg har lige spist din kylling i karry med shirataki-ris og det smagte rigtig rigtig godt.
SvarSletHejsa.
SvarSletJeg har ikke spist ris i flere år nu og vidste ikke at den slags ris som du nævner i opskriften findes. Ved hvor hvor de kan købes?? Og vil du beskrive hvordan de smager samt deres konsistens??
Tak for en super god blog ;)
Hejsa. De kan købes i div netbutikker, bare Google 'mirakel ris'. De smager ikke af en pind og det er ærlig talt som at tygge i blødt brusk. Jeg vil til enhver tid hellere ha' blomkålsris af blendet blomkål end dem ;-)
SletDet er mig der takker, er glad for at du kan bruge det jeg laver her :-)
Jeg er helt enig i, at shirataki-ris aldrig kommer til at minde om ris!
SletEt tip er derfor kun at bruge dem i thailandske eller kinesiske retter, hvor man tilbereder dem sammen med resten af retten (f.eks. i wok) frem for at have risene "ved siden af" retten - så tænker man ikke over, at de ikke smager af ris . De smager faktisk slet ikke af noget - så de bliver bedre, hvis man lader dem trække i lidt soyasauce (evt. sammen med limesaft, østerssauce eller hvad man nu ellers har) efter de er skyllet, men før de tilberedes sammen med resten af retten.
Et andet tip er at droppe shirataki-ris og spise tynde shirataki-nudler i stedet. De er nemlig bedre efter min mening ;-) Men igen, brug dem aldrig som spaghetti med kødsovs, for de smager ikke som spaghetti - brug dem i asiatiske retter i stedet for alm. nudler.
Det er også sådan jeg har brugt de sidste pakker nudler jeg havde på lager. De er faktisk ok i en wokret med masser af grønt, chili, hvidløg og soya :-)
Slet