lørdag den 26. oktober 2013

32. fastedag: 60 timers faste + status...

Fastedag 31 og 32 hang sammen og blev til hele 60 timer på 0 kcal. Og det var en rigtig god oplevelse at faste så længe. Og før du nu farer i tastaturet og skriver at det er USUNDT, så kan jeg forsikre dig om at det er helt ok at gøre det på den måde.

Fasten blev brudt med 2 æg og 100 g røget laks



Når man faster kommer kroppen i en tilstand der hedder ketose. Når kroppen har opbrugt alt det glukose den har til rådighed (dannet af de kulhydrater man har indtaget) går den over til at bruge fedt som omdannes til energi. Den tager simpelthen fedtvæv og omdanner det i leveren til ketonstoffer som hjernen så bruger som brændstof. Og så længe man drikker rigeligt med væske og har fedt at tage af er det helt ok at faste helt op til 72 timer.

Men det er vigtigt at understrege at det kun er noget man skal gøre hvis man ved hvad man gør. For nogen kan en langtidsfaste lægge kimen til en spiseforstyrrelse, så det er ikke noget alle bare skal kaste sig ud i. 

Jeg tester de forskellige fastemetoder for at samle erfaringer. 1:1 duede f.eks slet ikke for mig. Min krop gad overhovedet ikke faste hver anden dag. 4:3 er indtil nu det der virker bedst for mig. Så jeg forudser 2 sammenhængende dage + 1 enkelt ekstra dag om ugen. Det giver kroppen en helt fantastisk pause - og giver mig ro til at hvile mig. 

Og vægten?

Jeg tog det her billede i går. Den uge hvor jeg holdt pause fra fasten tog jeg næsten 3 kg på igen, men det meste var væske. Nu er det af igen og jeg har genoptaget det alm vægttab. Der er nu røget 16,5 kg siden d. 6/8 - fra 126,7 kg til 110,2 kg. Mit BMI er faldet fra 42,8 til 37,2. Og som ekstra bonus har jeg mere end halveret mit indtag af smertestillende medicin. 

Det er altså den perfekte livsstil for mig. Det at man ikke er på slankekur er simpelthen SÅ fantastisk. Fastedagene er en pause - og bliver nemmere og nemmere at komme igennem - og spisedagene giver fuldkommen frihed til at spise lige det jeg har lyst til og behov for. Tidligere forsøg på vægttab er gået i vasken pga de evindelige restriktioner. Jeg kan simpelthen ikke være en glad pige og samtidig undvære rødvin, SMØR, bøf og fyldte chokolader. Uden det bliver jeg en sur kost. Og så længe man spiser en god fornuftig basiskost er der også plads til at det sjove. Livskvalitet er kodeordet!

Hvor meget jeg har lyst til at tabe ved jeg faktisk ikke. Det er gået op for mig at det ikke er 'tynd' jeg vil være. Jeg vil være en rund, men sund, godte. Men nu for vi se, delmålet er et tal der kun er tocifret. Og så må jeg jo tage en revurdering når jeg engang når dertil. Og jeg har ikke travlt.... 

Fast vel!


12 kommentarer:

  1. Hold da op Malou! Du ligner jo en i starten af 20'erne! Waaauw!!

    SvarSlet
  2. Du ser så godt ud, Malou! Supergodt gået! Jeg er så glad på dine vegne over, at du har fundet en sund livsstil, der passer dig så godt :)

    SvarSlet
  3. WAUW -du ser sgu super smækker og lækker ud :) tillykke med vægttabet..

    SvarSlet
  4. fantastisk :-) er så sejt når man finder det som virker ofr en og ja så må resten af verden være som de vil, men ville være rart om de holdt op med at kommentere på livsstile bare fordi det er en de ikke forstår

    SvarSlet
  5. Kære Malou
    Har stor respekt for dine valg og er sikker på at du ved hvad du gør - selvom det også nogle gange har kløet i mine fingrer efter at løfte en pengefinger ;)
    Endnu engang tak for inspiration og for at du deler :)

    SvarSlet
  6. Kære Malou.
    Jeg vil bare sige, at det er sejt gået. Jeg synes virkelig det er flot. Glæder mig til at følge din videre udvikling og elsker i øvrigt at følge din anden blog.
    Mvh. Stinne.

    SvarSlet
  7. Hej Malou
    Tusind tak, du er til meget stor inspiration og støtte for mig.
    vh
    Berit K Sørensen

    SvarSlet
  8. Hej Klidfaster
    Kunne du skrive og kommentere lidt på at du har halveret medicinindtag - det er vel ikke alene grundet mindre vægt at bære rundt på?!!!!
    Hvad er årsagen til at du har brug for mindre medicin? Og hvordan hænger det sammen med faste/kroppens funktioner?

    SvarSlet
  9. Hej Malou.
    I forbindelse med en antibiotikakur for nylig, surfede jeg lidt rundt på nettet efter "tarmflora", da tarmen ofte gør knuder i forbindelse med antibiotika. Jeg faldt over flere artikler, hvor der var nævnt en sammenhæng mellem tarmflora og fibromyalgi. jeg har ikke lige nogle links til dig, men der er mange hits, hvis du googler.
    Der forskes åbenbart en del i det.
    Man kunne jo godt få den tanke, at fasten forbedrer tarmfloraen, og at fibromyalgismerterne dermed formindskes. Har ikke så meget forstand på det, men spændende er det da.

    Mvh

    SvarSlet
  10. Hold nu helt op! Du ser bragende godt ud!! Kæft du er sej!!!

    SvarSlet
  11. Din hjemmeside er lige den side, jeg ledte efter! Jeg har det samme som dig, kan ikke undvære dejlig mad (især søde sager) og rødvinen.
    Tusind tak for inspirationen!
    Jeg synes "if-verden" er et megaspændende område.
    Mit besøg i if-verden bliver forhåbentligt til et livslangt ophold.

    SvarSlet