En velvoksen portion på 463 kcal.
Cremen først. Den blev lavet af avocado, skyr og fuldkornssennep - og smagt til med citronsaft og urtesalt.
Skyr og avocado blev most sammen med en gaffel. Citronsaft og sennep blev rørt i - og der blev smagt til med urtesalt og friskkværnet sort peber.
Fyldet var som sagt laks, agurk og rødløg + lidt salat. Peberfrugten blev pakket væk igen.
Det hele blev gjort klart og vejet. Og så hev jeg den firkantede kålwrap ud fra køl.
Du kan se opskriften lige her. Den her er på 141 kcal.
Wrappen blev lagt med den pæne side nedad og smurt med avocadocremen.
Laks og grønt blev lagt på - og så blev den rullet sammen.
Et hurtigt snit med kniven og så var der mad. Totalt i orden fastemad.
Kcal-regnskab:
1 stk wrap = 141
90 g røget laks = 144
60 g avocado = 102
45 g skyr = 27
10 g fuldkornssennep = 19
40 g salat = 9
100 g agurk =14
15 g rødløg = 7
I alt: 463 kcal - "Gratis": citronsaft, salt og peber.