onsdag den 12. marts 2014

Varm kakao med æg og smør...

Her følger en variant af gårsdagens ægge-kaffe. Igen en varm drik som kræver en ja-hat. Men jeg syntes den er himmelsk, mættende fyldig - og en god måde at få både fedt op protein på en fastedag. Den er også yderst god på en spisedag hvis man har brug for ekstra kalorier for at nå sit TDEE (ved du ikke hvad det er kan du læse om det her i min 5:2 FAQ).

En fuldfed skummende kakao på 305 kcal. Stiller både lækkersult og fylder dejlig varmt i maven. Og bedst af alt: den er fuldkommen ketose-venlig, da den stort set ikke indeholder kulhydrater. Inspirationen har jeg fundet her hos Xenia.

Drikken bør laves af rigtig god kakao - her en øko/fairtrade variant fra Green & Black. Det er også vigtigt at vælge godt smør og (Gud forbyde det) ikke produkter som Kærgården og andre blandingsprodukter.. Det sundeste smør er det økologiske fra græsfodrede køer. Jeg sværger til det fra Thise. Vælg saltet eller usaltet efter lyst - men vid at det saltede fremhæver det lækre i kakaoen. Også her bruger man et æg og tag den endelig ud fra køl i god til så det får stuetemperatur.

Jeg valgte at tilsætte 2 tsk Suvida til at søde med. Og må sige at jeg her kiggede på de 30 g smør og var lidt bekymret for om jeg kunne drikke så fed en drik.

Jeg blendede først smør, æg og kakao sammen til en cremet masse - og blendede 3 dl kogende vand i. Og så blev der smagt til med Suvida.

En færdige drik som jeg straks slubrede jeg grådigt i mig. Nøj, den var endnu bedre end den med kaffe.

Kcal-regnskab:

5 g kakao = 21
30 g smør = 222
34 g (1 lille) æg = 62

I alt: 305 kcal - "Gratis": vand og suvida.

6 kommentarer:

  1. Ser lækkert ud, skal prøves en dag- måske I dag :)

    Ha en skøn dag Malou :)

    SvarSlet
  2. Hvor længe var du mæt? :-)

    SvarSlet
  3. Du behøver ikke have dine æg på køl :)
    Velbekomme og tillykke med dit flotte vægttab.

    SvarSlet
  4. Ikke fordi jeg er rå ægge-forskrækket what so ever, men i princippet holder det vel op med at være råt når det bliver blendet med kogende vand (men måske ikke over den tidligere salmonella-fri grænse?)? I hvert tilfælde lige så meget som røræg og blødkogte æg, der da vist heller ikke overskrider den tekniske grænse for hvornår et æg kan kvalificeres som tilberedt.

    SvarSlet
  5. Holddaop hvor er jeg glad for at nogen henviste til din blog (inde fra Lavkarbo - Danmark gruppen på facebook) Har hele dagen tænkt over hvad jeg skal spise på min 2. fastedag i morgen, og spekuleret over hvor mange kalorier der mon er i en æggelatte/kakaolatte. Så var svaret lige her! Tak. Skal bruge resten af aftenen på at snuse rundt herinde.. :)

    SvarSlet
  6. Smager overraskende godt :) Lidt som hvis man har kommet for meget flødeskum i kakaoen.

    SvarSlet