tirsdag den 8. april 2014

Mc Faste - den 5:2-venlige burger...

En burger på en fastedag? - ja, nemlig ja!  Den traditionelle burgerbolle er erstattet af mine vafler bagt på butter beans og så er der valgt smarte ingredienser for resten.

Denne moppedreng af en burger på 506 kcal er næsten for stor til et måltid. Men den smager så godt at man ikke kan stoppe når man først er i gang.

Start med at bage vaflerne. Opskriften finder du lige her.

Det her er en meget traditionel burger indeni. Bøf, grønt og thousand island dressing. Brug det du kan lide. Til en spisedag kan den med fordel pimpes med både ost og bacon.

Hakket oksekød 3-7% (150 g), hjertesalat (25 g), løg (10 g), tomat (35 g), syltet drueagurk (44 g), skyr (30 g), French's sennep (10 g), ketchup (10 g).

Kødet æltes let sammen og formes til en firkantet burgerbøf - lidt større end vaflerne. Den skrumper nemlig lidt under stegningen. Drys med salt og peber og steg den på en tør slip-let pande.

Der skæres 3 lange skiver af den syltede agurk - og resten hakkes fint. Skyren røres med ketchup, sennep og det hakkede drueagurk.

Der tilsættes lidt chilisauce (her chipotle), salt og friskkværnet peber. Rør sammen - og voila:

Så er der fars nylon. Totalt i orden burgerdressing.

Smør undervaflen med ⅓ af dressingen.

Salat og bøf lægges på.

Endnu ⅓ af dressingen kommes på og toppes af skiver af drueagurk.

Tomat og løg - og så smøres overvaflen med resten af dressingen og lægges på.

Tillad mig at præsentere: Mc Faste (tusind tak for det navn Søs *møs*)

Mums, med mums på - fastfood med god samvittighed.

Kcal regnskab:

2 butter bean vafler = 187 kcal
150 g hakket oksekød 3-7% = 234
44 g syltet drueagurk = 31
35 g tomat = 9
10 g løg = 5
25 g hjertesalat = 4
30 g skyr = 18
10 g French's sennep = 8
10 g ketchup = 10

I alt: 506 kcal - "Gratis": chipotle, salt og sort peber.


11 kommentarer:

  1. tror du butterbeans kan udskiftes med hvide bønner som jeg har på lager? spiser kiss kost - udsigten til en burger er fristende :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ork ja, du kan sagtens bruge alm hvide bønner :-)

      Slet
  2. Uuuh - så faldt jeg også over denne skønne blog!

    Tror du, at det er muligt at bage disse lækre sundwich i en toastmaskine i stedet for et vaffeljern?

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du kan lide bloggen :-)

      Uha, jeg må være dig svar skyldig. Men du kan jo prøve dig frem. De kan sagtens laves i ovnen og du kan se hvordan lige her ;-)

      Slet
  3. Det er vidst en "udvidet" 5:2 kur :-) Medmindre man kun får dette ene måltid på hele fastedagen..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er 5:2 lige efter bogen - jeg spiser nemlig kun 1 måltid på mine fastedage ;-)

      Slet
  4. Okay det er så ikke den oprindelige Michael Mosley 5:2 kuren :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det kan du tro det er. Man vælger selv om man vil spise 1 eller 2 måltider - eller slet ingenting.

      Slet
  5. Okay har ikke læst den samme bog..
    Og så ville jeg i øvrigt besvime hvis jeg ikke fik 2 måltider :)
    Men jeg har tabt 5 Kg på 6 uger, det er da ganske godt, når behovet er at tabe
    7 Kg :-) Min filosofi er at det ikke er nødvendigt at pine sig selv unødigt ..
    Tak for snakken - God blog ;-)
    Hilsen Tina

    SvarSlet
  6. Hej Tina
    Det har jo, da ret i, at man ikke behøves pine sig selv. Nu har jeg været i gang, i mere end 10 uger og havde det nok også som dig, da jeg var nybegynder, men der sker noget med kroppen undervejs. I starten kunne jeg heller ikke klare, det uden to måltider, men det tænker jeg faktisk i dag, at jeg godt kunne nu, hvor kroppen har prøvet det en del. Det jeg ville skrive er bare, - jeg tror ikke Malou pine sig selv overhovedet, og det lyder mærkeligt, men nu hvor jeg selv har prøvet at mærke, at jeg godt kunne klare mig med et måltid, hvis jeg ville, så giver det mening, for mig. Hvis ideen var at pine sig selv, tror jeg simpelthen ikke at Malou ville gøre så meget ud af maden.
    vh Signe

    SvarSlet
  7. Jeg spiser altid kun en måltid på mine fastedage, det er da på ingen måde at pine sig selv, men en helt fantastisk måde at give kroppen ro på. Jeg har aldrig oplevet hverken overdrevet sult eller svimmelhed.... De første to fastedage spiste jeg 2 måltider, men det fungerede på ingen måde for mig, jeg var konstant sulten. Med et enkelt måltid går det meget nemmere for mig.

    SvarSlet