søndag den 20. april 2014

Salat med asparges, æg og torskerogn...

Påske og faste kunne sagtens kombineres. I fredags blev det til denne spontane salat med masser af lækre sager:

En bund af blandet salat, toppet med bla asparges, kogte æg og torskerogn = 426 kcal.

Det var er 'tøm køleskabet' måltid. Jeg fandt lidt forskelligt blandet grønt, et par æg og en dåse torskerogn. Æggene blev kogt i 9 minutter og kølet ned.

Det blev til broccoli i små buketter (70 g), rød peber (40 g), hjertesalat (64 g), spidskål (80 g), asparges (157 g) og cocktailtomater (80 g).

Spidskålen blev snittet fint og 'vredet'. Peberfrugten blev snittet fint sammen med hjertesalaten. Broccolien blev dampet i 30 sekunder og tilsat sammen med en tot hakket persille (7 g). Hele herligheden blev overhældt med saften af ½ citron.

De labre asparges blev dampet og lagt ovenpå den blandede salat.

Torskerogn (100 g), skyr (40 g), finthakket estragon (3 g), urtesalt, friskkværnet sort peber og et squeeze citronsaft. Mos sammen med en gaffel - smag til med salt og citron.

Anret salaten med æg i både, halve tomater og torskerognen.

Pynt med karse. Oh la la....og så er der mad.

Kcal-regnskab:

120 g æg (2 stk medium) = 172
100 g torskerogn = 100
40 g skyr = 20
157 g asparges = 38
70 g broccoli = 24
80 g tomat = 21
40 g rød peber = 12
64 g hjertesalat = 11
80 g spidskål = 22
7 g persille = 4
3 g estragon = 2

I alt: 426 kcal - "Gratis": urtesalt, sort peber, citronsaft og karse.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar