fredag den 4. april 2014

Sandwichbrød af kikærter - bagt i vaffeljern...

Hvis man gerne vil ha' en sandwich på en fastedag er det svært, for brød er meget 'dyrt' i kcal - og usmart da det indeholder hurtige kulhydrater. I forgårs opfandt jeg 'hvidt brød' lavet af kogte butter beans - og den idé har jeg leget videre med. Her får du 2 slags 'sandwichbrød' lavet på kikærter: 

Til venstre, en grøn variant med spinat (brugt til en sandwich med tunsalat) - og til højre, en rap sag med karry (brugt til en sandwich med kyllingesalat). Vaflerne bliver ikke sprøde, men svampede og meget lig rigtigt brød. Fremover vil jeg kalde en sandwich lavet på 'vafler' for en sundwich.

Det grønne først. Opskriften er afpasset så den akkurat rækker til 2 vafler. 

Ingredienserne: kikærter (75 g), spinat (20 g), 1 æg (50 g), kokosfibermel (8 g), Loppefrøskaller (2 g), bagepulver (1 tsk), urtesalt (½ tsk).

Kikærter, spinat og ½ dl vand blendes *wroom wroom* til en homogen masse. De øvrige ingredienser piskes i. Juster evt med mere vand.

Massen bages til 2 vafler i et jern til belgiske vafler, sprøjetet med en fedtspray (det er så lidt at det ikke tæller i regnskabet) - og afkøles. De er på 186 kcal tilsammen. De kan nu bruges som brød og spises enten med noget ovenpå eller lagt sammen om noget. Her blev det til en hurtig tunsalat af rester:

Rød peber (10 + 20 g), hytteost m. grillet peber (70 g), mayonnaise (15 g) og tun i vand (50 g).

Salaten blev rørt sammen og smagt til med urtesalt. Den blev toppet op på den ene vaffel og pyntet af med lidt peberfrugt og et skud friskkværnet sort peber.

Voila - så var der sørme en sandwich med tunsalat. Hele herligheden var på 420 kcal.

Den blev skåret over på skrå og nydt til frokost. 

Kcal regnskab for vafler:

75 g kogte kikærter = 83
50 g æg = 72
20 g spinat = 5
8 g kokosfibermel = 26

I alt: 186 kcal - "Gratis": 2 g loppefrøskaller, vand og urtesalt.

Kcal-regnskab for tunsalat:

50 g tun i vand = 55
70 g hytteost med peber = 62
15 g mayonnaise = 108
30 g rød peber = 9

I alt: 234 kcal - "Gratis": urtesalt og sort peber.

Og så den gule:

Den gule indeholder: kikærter (75 g), 1 æg (50 g), kokosfibermel (8 g), Loppefrøskaller (2 g), bagepulver (1 tsk), karry (7 g), gurkemeje (½ tsk) og urtesalt (½ tsk). Også her blendes kikærterne med ½ dl vand og æg inden resten piskes i. Juster evt konsistensen med mere vand.

De 2 færdige vafler. De er på tilsammen 205 kcal. De skulle ha' fyld af en kyllingesalat, så jeg måtte i fryserne efter et par hotwings jeg havde slæbt med hjem fra Memphis Roadhouse. Jeg brænder jo for Stop Spild Af Mad og tager altid min rester med hjem. 

Kødet (50 g) blev plukket af de hotte vinger (og beregnet som "kylling stegt med skind"), rød peber (10 g), asparges (15 g), skyr (50 g) og mayonnaise (15 g). Aspargesen blev overhældt med kogende vand og straks afkølet i koldt vand.

Asparges, rød peber og kylling blev snittet ret fint, vent med skyr + mayo og smagt til med lidt urtesalt.

Kyllingesalaten blev toppet godt op på den ene vaffel og fik et drys friskkværnet sort peber.

Og så var der endnu en frokostsandwich klar.

Et skråt snit og så var der frokost til 472 kcal. Det var det pureste guf!

Kcal-regnskab for vafler:

75 g kogte kikærter = 83
50 g æg = 72
8 g kokosfibermel = 26

7 g karry = 24

I alt: 205 kcal - "Gratis": 2 g loppefrøskaller, 2 g gurkemeje, vand og urtesalt.


Kcal-regnskab for kyllingesalat:

70 g stegt kylling = 127
15 g asparges = 4
10 g rød peber = 3
50 g skyr = 25
15 g mayonnaise = 108

I alt: 267 kcal - "Gratis: urtesalt og sort peber.


-----------------------------------------------------------------------------

Jeg har lige været i Kvickly efter nye forsyninger. For der skal helt klart laves en masse forskellige slags 'brød' i den kommende tid. Tror også det ville være godt som tilbehør til gryderetter. Prøver lige at bage nogen og se om de kan ristes på en brødrister. Og så må jeg også hellere få lavet nogen til fryseren for at teste om de er gode optøede. 

I morgen vil jeg lave et hold af butter beans med dild og fuldkornssennep. De skal serveres med røget hellefisk og skyrcreme. Uhm, glæder mig allerede.....

14 kommentarer:

  1. Hold da op hvor ser de lækre ud. Får helt lyst til at købe et vaffeljern nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Det her kan fås i Lidl til 189 kr lige nu.

      Slet
  2. Det er godt fundet på Klidmoster :) Ærgerligt man ikke lige har sådan en vaffelfætter :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Ak ja, det kræver et jern. Det kan fås lige nu i Lidl for 189 kr.

      Slet
  3. Nu det vist på tide lige at sætte sit fodspor på din dejlige side her, du giver så meget inspiration , som jeg bare ikke kan beskrive med ord, jeg nyder at finde vej herinde , en til 2 gange om dagen
    du er fantastik
    Jacqueline H Christensen

    SvarSlet
    Svar
    1. Aww, tusind tak - jeg er meget glad for at høre at du kan lide det jeg laver :-)

      Slet
  4. Kan du skrive mængderne i dl, tsk, spsk osv da min vægt er gået i stykker. De ser så lækre ud! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det kan/vil jeg ikke. Mine opskrifter er kun lavet efter vægt. Du må ha' anskaffet dig en ny ;-)

      Tusind tak.

      Slet
  5. Fik du testet om de kan fryses og optøes? Og tak for mange gode tips :-)¨
    Mvh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, ikke selv - men flere fra min 5:2 gruppe har meldt tilbage at det kan de sagtens :-)

      Slet
  6. Hej
    Kan man bruge en toast jern eller et vaffel jern?

    SvarSlet
    Svar
    1. Har ikke prøvet andet end ovn og jern - du må prøve dig frem.

      Slet
  7. Kan man ikke tage noget noget kokosmel og blende fint og så bruge i stedet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, desværre. Kokosmel og kokosfibermel er ikke det samme.

      Slet