mandag den 16. marts 2015

LCHF melfri pasta...

Hallo, nu er det pludselig muligt at spise meget mættende pasta på en fastedag - helt uden hurtige kulhydrater. Det handler blot om at vælge den her LCHF version. Jeg har lavet den her på Klidmoster.dk til en alm dag også. Det er SÅ nemt at lave og kan opbevares i fryseren.

Sådan en portion her på 80 g færdig pasta står i 184 kcal - og den mætter utrolig meget.

Pastaen indeholder blot 4 ingredienser: æg, flødeost, loppefrøskaller (HUSK) og urtesalt. 

Her er opskriften på 1 portion af den her.

100 g (2 stk mellem) æg
75 g flødeost
1 spsk loppefrøskaller
½ tsk urtesalt

Pisk æggene luftige. Pisk flødesost, loppefrøskaller og salt i til en homogen dej. Smør dejen ud på en bageplade belagt med bagepapir.

 Jeg valgte at bage den her på en lille slip-let plade. Dejen bages i 13 minutter på 150°C.

Lad den bagte dej køle af på pladen. 

Pil den af papiret, rul den sammen og skær den til 'pasta'.

Eller bag en dobbelt portion på en hel plade og skær den ud i 4 'plader' til fryseren. 

Kcal-regnskab:

100 g æg = 143
75 g flødeost = 179

I alt: 322 kcal -"Gratis": loppefrøskaller (1 spsk indeholder ca 1 kcal) og urtesalt 

Den færdigbagte pasta vejede 140 g.

322 kcal : 140 g = 2,3 kcal pr gram

2,3 x 100 =  230 kcal pr 100 g

3 kommentarer:

  1. Det var da en god opskrift især til glutenallergikere. Tak for opskriften.

    SvarSlet
  2. Spændende. Endnu en opskrift der skal afprøves^^

    SvarSlet
  3. Spændende. Endnu en opskrift der skal afprøves^^

    SvarSlet