Se godt på denne lækre nybagte bolle med leverpostej og agurk - den var min frokost. Og i alt var det blot 90 kcal. Ikke tosset hvis man gerne vil spise lidt midt på dagen og stadig gemme kcal til et større aftensmåltid.
Opskriften er jeg faldet over her hos Rav Food. Her får du mit første forsøg. Jeg har lavet lidt om og brugt det jeg havde i huset. Ønskes en 'hvid bolle' tilsættes lidt kardemomme, ellers kan man tilsætte hvad man vil.
Der står i den oprindelige opskrift at der skal bruges gul fiberHUSK. Den kan sagtens erstattes af den grønne (eller som her af økologiske loppefrøskaller). Begge produkter er lavet af loppefrøskaller, men i den gule er de pulveriseret og i den grønne er de hele. 1 dl gul = 2 dl grøn. Finder man en opskrift med vægtangivelser er det dog 1:1.
60 g (2 dl) loppefrøskaller (eller 1 dl gul fiberHUSK)
35 g (1½ dl) Naturlic kartoffelfibre (eller Pofiber)
2 tsk bagepulver
1 tsk urtesalt
15 g (2 spsk) æblecidereddike
4 (200 g) æg
2½ dl kogende vand (ikke på billedet)
Jeg valgte lige at køre loppefrøskallerne hurtigt *wroom wroom* i blenderen for at få dem findelt lidt.
De tørre ting blandes først. Æg og eddike piskes let sammen og røres i det tørre - og det kogende vand røres i.
Det giver en spøjs og modellervoksagtig dej. Den skal stå i 5 minutter inden den formes, med fugtede hænder, til boller. Der skulle kunne blive 8 stk.
Jeg valgte at lave 4 af halvdelen - og omsætte den anden halvdel til 2 fladere boller (drysset med nigellafrø og dukkah) og 2 pølsebrød. Pladen blev sat i en forvarmet ovn på 175°C varmluft og bagt ca 30-35 minutter. Pølsebrødene fik kun 25 minutter.
Jow da - de kunne godt bruges som hotdogbrød.
Lidt sejere i skorpen end almindelige brød, men lette og luftige indeni.
Resten af brødet blev lige det mørkeste. Alle ovne er jo forskellige, så jeg prøver at skrue ned på 165°C næste gang.
Kcal-regnskab:
60 g loppefrøskaller = 12
35 g Naturlic = 27
15 g eddike = 3
200 g æg = 286
I alt: 328 kcal - "Gratis": vand, urtesalt og bagepulver.
Jeg vejede alt det bagte brød og der var 390 g.
390 g : 328 kcal = 0,84 kcal pr gram
0,84 kcal x 100 = 84 kcal pr 100 g.
Selv om jeg sagtens kunne vente med at spise til i aften, lod jeg mig friste af de nybagte boller. Jeg tog en på 55 g, lidt leverpostej fra Hanegal (15 g) og agurk (30 g).
15 g leverpostej lyder ikke af meget, men det er lige nok til sådan en bolle. Agurk på og så klap sammen.
En lille firberrig frokost....haps haps....
55 g bolle = 46
15 g leverpostej = 40
30 g agurk = 4
I alt: 90 kcal
Det var da en god idé med hotdogbrød. Brødene er jo så lette i det, at de minder om hotdogbrød og burgerboller. Smart :-)
SvarSletTak. Anden omgang blev endnu bedre. Skal helt klart lave nogle større burgerboller til fryseren også :-)
SletHej Malou, hvor har du købt dine silikonemåtter? Bestemt mærke eller størrelse du vil anbefale?
SvarSletHej. Den jeg har er fra Kunst og Køkkentøj - og hedder Silpat. Jeg har bare købt den der passer til min ovns bageplade.
Sletkan kartoffelfibre erstattes med noget andet ? evt. 35 g gul fiber husk? ligger ikke lige inde med kartoffelfibre men vil virkelig gerne prøve opskriften - ser rigtig lækkert ud! :)
SvarSletNej, desværre. Til denne opskrift skal det være kartoffelfibre. Men du kan sikkert google dig frem til en opskrift hvor det er ene husk.
SletTak :-)
Kan man bruge alm eddike ell noget andet.. Når man ikke lige har æblecidereddike på lager?
SvarSletGlæder mig for vildt til at bage disse.. ��☺
Ork ja, du kan bruge alm eddike eller citronsaft. Der skal bare syre til for at 'aktivere' bagepulveret.
SletHåber du kan lide dem :-)
Kunne kartoffelfibrene evt. erstattes med en anden form for fibre, fx kokosfibre?
SvarSletHar ikke prøvet - men prøv endelig :-)
SvarSletTak for opskrift. Skal helt klart afprøves.
SvarSletHvordan er de efter en tur i fryseren.......beholder de deres 'krumme' ?
Dejligt du kunne bruge opskriften :-)
SletJeg må være dig svar skyldig - har ikke taget dem op endnu ;-)
Dejlige boller jeg erstattede kartoffelfibre med kokosfibermel lige over det kan man sagtens 😄 de blev super gode.
SvarSletVar som store bolde, da jeg tog dem ud af ovnen, men faldt lynhurtigt sammen til små rynkede klatter, tænker det er kuldechok, men hvordan undgår jeg det?
SvarSletJeg fik konstateret for højt kolesterol sidste år og har prøvet, at drikke vand med loppefrøskaller. Det var ikke nogen succes. Desuden har jeg psoriasis og vil prøve, at undgå gluten fra mel. Jeg elsker dog en god bolle med pålæg, så det har været svært at undvære. Da jeg så faldt over opskriften herinde tænkte jeg, at det må prøves. Jeg har netop bagt en dobbelt portion med sesam og chia frø som pynt. De er lidt mere gummi agtig end traditionelle boller, men det er nok en vanesag - faktisk blev de rigtig gode. I aften skal jeg have burger. Der vil jeg bruge en. Næste gang jeg bager vil jeg prøve at erstatte et æg med noget hampfrø olie, da det skulle være særlig gavnligt til hudproblemer som psoriasis. Nu kan jeg få en bolle til min morgenkaffe - jubii!!
SvarSlet