torsdag den 9. juli 2015

Grøn salat med hindbær og feta...

Her får du en nem og lækker salat som f.eks kan serveres som tilbehør til grill. Den kan også nemt forvandles til et selvstændigt måltid ved at tilsætte noget protein i form af bælgfrugter eller kød.

Frisk, smuk og sommerlig - og på 190 kcal.

Grøn sprød salat, peberfrugter, broccoli og hindbær.

Grøn salat (50 g), gul peber (35 g), orange peber (35 g), broccoli (50 g) og hindbær (50 g). Broccolien blev overhældt med kogende vand og stod 1 minut. Det blev derefter kølet af i koldt vand og drænet.

Den grønne salat blev revet i grove stykker med fingrene og lagt nederst. De øvrige ting blev toppet ovenpå. Jeg besluttede mig for at komme lidt salatost feta (30 g) på også.

Salaten blev dryppet med citronsaft (5 g) og olivenolie (5 g) - inden den fik et drys urtesalt og friskkværnet sort peber.

Halvdelen af salaten blev serveret sammen med halvdelen af den her cremede blomkålssalat og 125 g grillet nakkekotelet (227 kcal). Det blev i alt ca 425 kcal.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar